Sagsbehandling

1. Ankenævnets kompetence
2. Indgivelse af klage - klagefrist - gebyr
3. Sagsgangen under skriftvekslingen
4. Votering og afgørelse
5. Tilbagekaldelse af klagen og andre tilfælde af bortfald af tvistens genstand
6. Berostillelse
7. Offentliggørelse
8. Andre regler af betydning for afgørelsen
9. Klage over ankenævnets kendelser til højere instans
10. Klage over ankenævnets administrative behandling af en sag

1. Ankenævnets kompetence

Ankenævnet for Patenter og Varemærker er oprettet i medfør af patentlovens § 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 24. januar 2012 samt § 17, stk. 1 og 2, i lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) jf. lovbekendtgørelse nr. 105 af 24. januar 2012.

Ankenævnets kompetence følger ikke af de to love, i medfør af hvilke ankenævnet er nedsat, men af de love, som regulerer de enkelte sagsområder.

Hvilke love det drejer sig om fremgår nærmere af § 1 i bekendtgørelse nr. 892 af 21. september 2009 om Ankenævnet for Patenter og Varemærker. Klage kan således indgives vedrørende:

1) ansøgning om patent og meddelte patenter, jf. patentlovens §§ 24, 25 og 67,
2) ansøgning om supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler og udstedte certifikater, jf. patentlovens § 91,
3) ansøgning om brugsmodelregistrering og registrerede brugsmodeller, jf. §§ 25, 34, stk. 2 og 63 i lov om brugsmodeller m.v.,
4) design, jf. designlovens §§ 34 og 35,
5) varemærker, jf. varemærkelovens § 46,
6) fællesmærker, jf. lov om fællesmærker § 2,
7) halvlederprodukters topografi, jf. § 17, i lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) og
8) anmodning om aktindsigt vedr. pkt. 1-8.
Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Ankenævnets kompetence omfatter såvel juridiske som skønsmæssige spørgsmål.

2. Indgivelse af klage - klagefrist - gebyr

2.1. Indgivelse af klage

Klagen sendes til Sekretariatet for Ankenævnet for Patenter og Varemærker, Helgeshøj Allé 81, 2630 Taastrup eller pr. e-mail til pvanke@dkpto.dk. Klagen skal sendes
inden to måneder efter, at Patent- og Varemærkestyrelsen har truffet afgørelse i sagen og angive hvilken afgørelse der klages over samt klagerens påstand og anbringender, dvs. at klagen skal indeholde en klagebegrundelse.

 Klagen kan således fremsendes pr. brev, fax og/eller e-mail.

Indsendes klagen pr. brev, bedes den fremsendt i 2 eksemplarer.

Indgiver klager samtidig flere klager over afgørelser, der hænger sammen, får hver af sagerne deres eget j.nr. svarende til rettighedssagen. Det vil blive noteret på sagerne, at de skal behandles samlet. Det samme vil ske med sager, der bliver indbragt for Ankenævnet på forskellige tidspunkter, men med relation til hinanden.

Af hensyn til effektiviseringen af Ankenævnets arbejde ønsker Ankenævnet, at al korrespondance i sagen altid sendes pr. e-mail som word-fil til pvanke@dkpto.dk, da dokumenternes tilstedeværelse i word-format sparer tid.

2.2. Klagegebyr
Klagen er kun gyldig, såfremt klagegebyr indbetales inden klagefristens udløb. Falder klagefristens udløb på en lørdag, søndag eller en helligdag, udløber fristen den følgende hverdag. Det samme gør sig gældende, hvis fristen falder på en lukkedag. Lukkedage offentliggøres på Ankenævnets hjemmeside. Ankenævnet har samme lukkedage som Patent- og Varemærkestyrelsen.

Klagegebyret kan:

*       trækkes på en oprettet konto i Patent- og Varemærkestyrelsen, eller

*       indbetales til Danske Bank, Holmens Kanal 2-12, DK-1092 København K, Reg.nr. 0216, Kontonr. 4069056296, SWIFT-nr.: DABADKKK, IBAN-nr.: DK 6602164069056296, EAN-nr.: 5798000025004.

Klagegebyret er for patentsager 8.000 kr., for brugsmodelsager 5.000 kr. og endelig 4.000 kr. for de øvrige sager. Der skal dog ikke betales gebyr for klager om aktindsigt.

2.2.1. Tilbagebetaling af klagegebyr
Afvises klagen, tilbagebetales gebyret.

Om en anmodning om tilbagebetaling af gebyret helt eller delvist vil blive efterkommet vil bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag herunder, om klager allerede inden indgivelse af klage for Ankenævnet har bidraget med at oplyse sagen tilstrækkeligt.


3. Sagsgangen under skriftvekslingen

3.1. Skriftveksling

Hvis der er en modpart i sagen, underretter sekretariatet denne om klagen og giver en frist på 2 måneder til at afgive et svar, der skal sendes til sekretariatet og klager.


3.1.1. Parter i udlandet
Er en eller flere af sagens parter bosiddende i udlandet, opfordres de til at udpege en i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) bosat fuldmægtig, såfremt de ikke allerede har en fuldmægtig. Da processproget er dansk, forudsættes det, at fuldmægtigen er i stand til at kommunikere på dette sprog. Udpeges der ikke en fuldmægtig, efter at modparten ved et brev er blevet opfordret hertil, afgør Ankenævnet sagen på det foreliggende grundlag.

Udgangspunktet er, at parterne hver afgiver et indlæg. Imidlertid sker det, at en af parterne ønsker at afgive yderligere indlæg. Ønskes dette, skal parten fremsætte en anmodning herom.

3.1.2. Udtalelse fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Når parterne har afgivet indlæg, sendes sagen til udtalelse i Patent- og Varemærkestyrelsen på grundlag af de indkomne partsindlæg. Styrelsens udtalelse sendes herefter til klager og den eventuelle modpart for bemærkninger. Svarfristen er en måned. Svarene skal af parterne samtidig sendes til sekretariatet og modparten. Herefter er skriftvekslingen afsluttet.

3.2. Mundtlig forhandling
Når skriftveksling er afsluttet, har sagens parter yderligere 2 uger til at anmode om mundtlig forhandling i sagen. Formanden for Ankenævnet tager stilling til, om en anmodning om mundtlig forhandling kan imødekommes. En imødekommelse om mundtlig forhandling i sagen beror på et konkret vurdering i den enkelte sag, hvor der bl.a. vil blive lagt vægt på sagens kompleksitet. Det skal holdes for øje, at ankenævnssager som udgangspunkt behandles skriftligt.

Svarer en part ikke inden udløbet af fristen, anses parten for at have afstået fra mundtlig forhandling.

3.3. Fristforlængelser
Under skriftvekslingen anmoder sagens parter jævnligt sekretariatet om at få fristforlængelse i forbindelse med indgivelse af indlæg i sagen. Hvorvidt sådanne anmodninger imødekommes, afhænger af sagens omstændigheder og begrundelsen for anmodningen. Begrundelser som sygdom og ferie godtages normalt ikke.

3.3.1. Anmodning om fristforlængelser ved indgivelse af klagen
Ved indgivelse af klagen anmodes der ofte om at få yderligere frist til at indgive uddybende begrundelse eller indsamling af dokumentationsmateriale. Såfremt anmodningen kan imødekommes, gives der normalt en frist på 14 dage til 1 måned alt efter omstændighederne.

3.3.2. Evt. indklagede anmoder om fristforlængelse
Såfremt indklagede anmoder om fristforlængelse til at indgive sit svar, beror imødekommelsen på en konkret vurdering. Hvis anmodningen kan imødekommes, gives der normalt en frist på 14 dage til 1 måned alt efter omstændighederne.

3.3.3. Anmodning om fristforlængelse i forbindelse med bemærkninger til styrelsens udtalelse i sagen
Der gives ikke fristforlængelse til at komme med bemærkninger til styrelsens udtalelse i sagen. Dette skal især ses i lyset af, at såfremt der er 2 parter i sagen, er der tale om en fælles frist i sagen, og ingen af parterne skal stilles bedre end modparten.

3.3.4. Anmodning om fristforlængelse i forbindelse med stillingtagen til mundtlig forhandling
Der gives ikke fristforlængelse til at anmode om mundtlig forhandling i sagen. Dette skal især ses i lyset af, at såfremt der er 2 parter i sagen, er der tale om en fælles frist i sagen, og ingen af parterne skal stilles bedre end modparten.

3.3.5. Anmodning om fristforlængelser i andre tilfælde
Såfremt der anmodes om fristforlængelse i andre tilfælde, vil imødekommelsen af anmodningen bero på en konkret vurdering af sagen og begrundelsen for anmodningen. Hvis anmodningen imødekommes, gives der normalt en frist på 14 dage til 1 måned.

3.3.6. Parterne forhandler om en mindelig løsning
Det forekommer at parterne anmoder om, at behandlingen af klagen sættes i bero, idet parterne forhandler om en mindelig løsning af sagen. Under forudsætning af at begge parter er enige om, at en sådan forhandling pågår og dokumenterer dette, vil en anmodning om berostillelse af sagen blive imødekommet. Alt efter sagens omstændigheder sættes sagen normalt i bero i 1-4 måneder.


4. Votering og afgørelse

4.1. Votering

I patentsager voterer som udgangspunkt tre sagkyndige, dog voterer kun en sagkyndig i genoprettelsessager, som overvejende er af juridisk karakter. Formanden og næstformanden voterer som udgangspunkt i alle sager.

I sager om brugsmodel voterer to sagkyndige plus formanden og næstformanden.

I alle sager om varemærker, fællesmærker og design voterer to sagkyndige samt formanden og næstformanden.

Formanden kan bestemme, at sagen skal behandles af yderligere sagkyndige.

Et medlem må ikke deltage i behandlingen af en sag, hvis medlemmet er inhabilt efter forvaltningslovens kapitel 2.

Sekretariatet udfærdiger et kendelsesudkast, som sendes på skift til de sagkyndige og dommerne til votering. Der går typisk 3-5 måneder med den skriftlige votering. Længere tid for patentsager end for varemærke- og designsager.

4.2. Sagen afgøres på skriftligt grundlag
Sagen afgøres som hovedregel på skriftligt grundlag, medmindre der er anmodet om mundtlig forhandling, og formanden har tilladt dette.

Ved afgørelse på skriftligt grundlag udfærdiger sekretariatet den endelige kendelse på grundlag af votum i den skriftlige votering. Kendelsen sendes herefter til endelig godkendelse hos alle voterende, hvorefter kendelsen afsiges ved udsendelse til sagens parter med kopi til Patent- og Varemærkestyrelsen.

4.3. Mundtlig forhandling
Er der anmodet om en mundtlig behandling af sagen og skønner formanden, at sagen er egnet til mundtlig forhandling, vil sagen blive berammet til møde.

Der forekommer tilfælde, hvor parten eller ingen af parterne har begæret mundtlig forhandling, men hvor formanden på grund af sagens beskaffenhed ønsker at indkalde parten/parterne til mundtlig forhandling. Giver parten/parterne ikke møde, afgøres sagen på det foreliggende grundlag.

Skal mundtlig forhandling finde sted, vil sagen blive berammet til møde og sagens parter indkaldt. Ifølge bekendtgørelsen skal dagsordenen udsendes senest 6 uger før mødet afholdes. Møder bliver offentliggjort på ankenævnets hjemmeside www.pvanke.dk. Patent- og Varemærkestyrelsen anmodes ofte om også at give møde i sagen.

Parten/parterne skal senest 2 uger inden mundtlig forhandling finder sted fremsende et påstandsdokument til ankenævnets sekretariat indeholdende påstande og hovedanbringender. Påstandsdokumentet bør ikke fylde mere end en A4-side.

Såfremt en part under den mundtlige forhandling ønsker at redegøre for eller nærmere ønsker at dokumentere enkelte bilag i sagen, skal genparter af bilagene eller ekstrakt heraf vedlægges påstandsdokumentet.

Den mundtlige forhandling er som udgangspunkt offentlig. Ankenævnets formand kan dog bestemme, at forhandlingen skal foregå for lukkede døre, hvis det må anses for påkrævet for at hindre, at forretningshemmeligheder åbenbares, eller i øvrigt når særlige forhold taler herfor.

Den mundtlige forhandling foregår således, at hver af parterne får 15-20 minutter til at redegøre for deres anbringender, påstande og evt. bevisførelse. Dernæst får klager henholdsvis evt. indklagede hver ca. 5 minutter til at komme med afsluttende bemærkninger. Såfremt Patent- og Varemærkestyrelsen er til stede, vil styrelsen få lejlighed til at udtale sig, særligt om hvorvidt styrelsen har ændret opfattelse. Endelig vil der eventuelt være opklarende spørgsmål fra Ankenævnets medlemmer.

Behersker en part, et vidne eller en sagkyndig ikke i tilstrækkelig grad det danske sprog, skal der ved mundtlig forhandling benyttes tolk, medmindre formanden bestemmer andet. Tolken betales af den pågældende part.

En part kan ikke under den mundtlige forhandling ændre sin påstand eller påberåbe sig nye anbringender eller beviser. Dog kan ankenævnet, hvis det finder, at det er undskyldeligt, at den ændrede påstand eller de nye anbringender eller beviser ikke tidligere er fremkommet, undtagelsesvist tillade fremsættelse heraf. Det samme gælder, hvis ankenævnet finder, at den ændrede påstand må anses for indeholdt i den hidtidige påstand eller blot præciserer denne.

Vil ankenævnet under den mundtlige forhandling fremdrage materiale, som parterne ikke tidligere er gjort bekendt med, skal sagens behandling udsættes, såfremt en part kræver det, og udsættelse ikke er åbenbart upåkrævet.

4.3.1. Vidner
Vidneforklaring tillades ikke afgivet, medmindre ankenævnet undtagelsesvist giver tilladelse hertil. Gives tilladelse til vidneforklaring, finder de almindelige regler i retsplejeloven om vidner anvendelse.

4.4. Afgørelse
4.4.1. Afgørelse efter mundtlig forhandling
Finder mundtlig forhandling sted, træffes afgørelsen efter den mundtlige procedure ved mundtlig rådslagning. Afgørelsen træffes med almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Har mundtlig forhandling fundet sted, må intet medlem, som ikke har overværet hele forhandlingen, deltage i afgørelsen.

Kræver afgørelsen afstemning om flere spørgsmål, er de medlemmer, der har været i mindretal i et spørgsmål, pligtige at deltage i de senere afstemninger.

4.4.2. Afgørelse af sagen
Ankenævnets afgørelse af sagen skal være skriftlig og underskrives af formanden.

Afgørelsen skal angive:
1) datoen for afgørelsen
2) parterne og deres fuldmægtige
3) parternes påstande og anbringender
4) bevisførelsen
5) begrundelse og konklusion.

Er afgørelsen ikke truffet i enighed, skal afgørelsen indeholde mindretallets opfattelse (dissens).

Ankenævnets afgørelse af sagen skal sendes til sagens parter eller deres fuldmægtige, hvis de lader sig repræsentere. Afgørelsen skal endvidere sendes til Patent- og Varemærkestyrelsen, der træffer de foranstaltninger, som Ankenævnets afgørelse giver anledning til.

5. Tilbagekaldelse af klagen og andre tilfælde af bortfald af tvistens genstand

I tilfælde af at klager trækker sin klage tilbage, behandles denne anmodning af Ankenævnets formand og evt. næstformand efter indstilling fra ankenævnets sekretariat. Tilbagekaldelsen vil normalt blive efterkommet.

Meddelelse herom bliver sendt til sagens parter med kopi til Patent- og Varemærkestyrelsen. Der vil ikke blive afsagt en egentlig kendelse.

Det samme er tilfældet, såfremt parterne i en varemærkesag fremsender en erklæring om sameksistens eller om, at den ene part har købt den andens mærke.

6. Berostillelse

I visse tilfælde anmoder en part om berostillelse af en ankesag under henvisning til, at der pågår en sag af præjudiciel betydning ved de almindelige domstole eller i udlandet. Om ankenævnet efterkommer anmodningen beror på den konkrete sag.

7. Offentliggørelse

Kendelserne offentliggøres på ankenævnets hjemmeside www.pvanke.dk.

Kendelser af principiel betydning offentliggøres tillige i Retsinformation.

8. Andre regler af betydning for afgørelsen

Ankenævnet kan berigtige fejl, som forekommer i afgørelsen, når fejlene er af formel karakter.

Efter anmodning kan formanden undtagelsesvist træffe afgørelse om genoptagelse af en sag inden for 2 måneder efter datoen for ankenævnets afgørelse.

9. Klage over ankenævnets kendelser til højere instans

Afgørelser truffet af Patent- og Varemærkestyrelsen kan ikke indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelse foreligger. Ønskes en afgørelse indbragt for domstolene, må sag anlægges senest 2 måneder fra den dag, Ankenævnets afgørelse er meddelt den pågældende. Søgsmålet har opsættende virkning.

Kendelser om patenter, brugsmodeller, varemærker, fællesmærker og design indbringes for Sø- & Handelsretten.

Sagen anlægges mod Ankenævnet for Patenter og Varemærker, som vil være repræsenteret af Kammeradvokaten.

Retsplejelovens almindelige regler finder anvendelse for den videre behandling af sagerne.

I de indankede sager, hvor der er en tredjepart med væsentlig interesse i retssagens udfald, hvilket vil være tilfældet i de fleste af sagerne, fremsender Kammeradvokaten altid en skriftlig procesunderretning til denne tredjepart eller vedkommendes fuldmægtig. Procesunderretningen fremsendes senest i forbindelse med, at Kammeradvokaten indsender svarskrift til retten. Om tredjeparten vil indtræde i retssagen som biintervenient, er partens egen beslutning. Sker det ikke, vil Kammeradvokaten typisk holde parten underrettet ved løbende at fremsende kopi af processkrifterne (og dommen).

Der skal gøres opmærksom på, at korrespondance mellem Ankenævnet og Kammeradvokaten vedrørende sagen er undtaget fra aktindsigt. Endvidere kan det oplyses, at det er Kammeradvokaten, som fremsender processkrifterne med bilag til tredjeparten, mens Ankenævnet tager hånd om de administrative sagsakter.

10. Klage over ankenævnets administrative behandling af en sag

Ankenævnet er omfattet af reglerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Det vil sige, at klage over Ankenævnets formelle behandling af sagen kan indgives til Folketingets Ombudsmand.

Folketingets Ombudsmand vil imidlertid aldrig gå ind og pådømme den materielle afgørelse i en kendelse, men henvise til at sagen kan indbringes for Sø- & Handelsretten.

 

 

 

Besøg Patent- og Varemærke­styrelsen

Besøg Erhvervsministeriet

Helgeshøj Allé 81
2630 Taastrup

Telefon:
43 50 80 00
Telefax:
43 50 80 01

Telefontid:
ma-to 9-16
fre 9-15

Sikker E-post (kræver certifikat):
ankesikkerpost@dkpto.dk
Hent offentlig nøgle

Anden E-post:
pvanke@dkpto.dk



til top  Til toppen af siden  til top